Skylder du penge til flere forskellige kreditorer, kan det hurtigt blive meget uoverskueligt. Der er mange regninger, gebyrer og renter, som der skal tages stilling til. Af netop denne årsag kan det være en god idé at samle sine lån, så du kun skal betale til en kreditor. Så har du kun et beløb og en rente, du skal forholde dig til. I nogle tilfælde vil du kunne optage et billigere lån, end du måske har nu, og så er det en god forretning.
Hvordan gør jeg?
Når du skal låne penge for at samle dine lån, skal du tage kontakt til enten din bank eller en online låneudbyder. Det kan være en god idé at få sat et møde op, hvor I sammen kan gennemløbe din situation. Få styr på hvor mange penge du skylder hvorhenne. Så kan du nemlig fremlægge klare tal for din bank eller udbyderen, og dermed kan i bedre lave en god aftale.
Til et sådant møde vil du ofte skulle forklare, hvorfor du har gælden, og hvad meningen med samlelånet er. Har du i forvejen meget gæld, så bør du ikke optage et nyt lån med det formål at forbruge pengene. Det skal være for, at din gæld bliver billigere, så du kan komme hurtigere af med den. Låner du penge med det formål at samle din gæld, vil du som regel skulle stille en form for sikkerhed. Det kan være i form af bil eller ejendom. Det er bankens sikkerhed for lånet. Vælger du at optage et samlelån hos en af de online låneudbydere, skal du ofte ikke stille sikkerhed. Dog kan de i mange tilfælde ikke gøre det billigere end banken.
Dit samlelån må ikke blive for dyrt
Står du registreret i RKI eller andre registre for dårlige betalere, er det ikke sikkert, at det kan betale sig for dig at optage et samlelån. Først og fremmest er det de færreste låneudbydere, som godkender låneansøgninger fra folk, der står i RKI. Den anden årsag er, at RKI registrering ofte betyder højere renter. Dermed er det slet ikke sikkert, at det bliver billigere for dig at låne penge på ny. Hvis du danner dig et overblik over alt din gæld inklusive gebyrer, renter og løbetid, så kan du hurtigt se, om det bliver billigere. Har du svært ved at overskue alle tallene, så alliér dig med en økonomisk kyndig person, der kan hjælpe dig godt på.